Færgen Grønsund

Lige ved siden af Restaurant 108, langs Christianshavns Kanal, ligger Færgen Grønsund. Det er en gammel bilfærge, som er blevet restaureret og lavet om til selskabslokaler, hvor du har mulighed for at fejre lige præcis den begivenhed, som I står overfor.

Færgen Grønsund er den sidste træfærge, der blev bygget i Danmark. Den sejlede oprindeligt som ’Pinen og Plagen’ i Limfjorden mellem Salling og Mors. Den blev taget ud af drift i 1976, da Sallingsund broen blev indviet. I 1978 blev den omdøbt til Grønsund, og færgen sejlede da mellem Stubbekøbing og Bogø. I 2002 blev den solgt til Niels Pedersen, som året efter restaurerede den og ombyggede den til festlokaler.

Lokalerne til din næste fest eller arrangement er meget vigtige, og de er i høj grad med til at sætte en stemning. Du får her et maritimt udtryk, som ligger lige ved siden af restauranten med mad, drikke og service i top.

Service og mad: Vi skræddersyer menu og service lige præcis til dine behov. Du har kun én kontaktperson fra start til slut.

Lokaler: Grønsund har 200 kvm., hvor der kan sidde mellem 20 – 100 personer enten ved langborde eller runde borde. Kun 10 minutters gå gang fra både Christianshavns metro og Kongens Nytorv metro, og der er også mulighed for ankomst til Grønsund via kanalrundfartsbådene i København. Færgen har en tagterrasse, hvor velkomstdrinken kan nydes, hvis vejret tillader det. Hvis I er lidt færre- eller lidt flere, så tag endelig fat i os, da vi nok skal finde en løsning, der passer dig.

Teknisk udstyr: Lokalerne har Wi-Fi samt musikanlæg, så du kan tilslutte din egen musik hurtigt og nemt. Der er også AV udstyr i form af projektor og lærred samt white board. 

Så hvis du står og skal holde et bryllup, konfirmation, julefrokost, reception, produktlancering eller lignende, så har vi lokalerne til dig. 

Ring eller skriv til Thomas Bagge og hør nærmere.

info@108.dk

+45 3296 3292